Leder du efter et studiejob, med administrativt fokus og en fod i HR? Og trives du i en dagligdag med højt tempo, hvor effektivitet og struktur er nøgleord?
Vi søger lige nu en studentermedhjælper til Lufthavnsvikar's HR afdeling.
Der er store krav til sikkerhed i Københavns Lufthavn, hvorfor der for hver medarbejder skal forefindes adskillige dokumenter samt et dybdegående baggrundstjek hos virksomhederne i Lufthavnen. Som studentermedhjælper vil du få ansvaret for at sikre, at vi for det første har alle lovpligtige dokumenter samt at disse er lagret korrekt. Desuden vil du støtte Lufthavnsvikar's HR med diverse ad-hoc opgaver som fx oprettelse af nye medarbejdere i vores personalesystem, assistere ved store rekrutteringer m.v.
Vi tilbyder...
Et spændende job i en serviceorienteret og resultatskabende virksomhed, hvor der er højt til loftet og . Vores fælles vision er at gøre Danmarks sjoveste arbejdsplads endnu sjovere, og dette gør vi som et team, der med høj faglighed og engagement løfter i flok. Vi er en lille familie på 14 og du vil blive en del af et mindre, men stærkt HR-team på fire og vil fra dag ét få lov til at tage ansvar og sætte dit eget præg på arbejdet.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af…
- Indhente relevante og lovpligtige dokumenter til tjek af myndighedsbestemt baggrundstjek (et krav for at arbejde i lufthavnen)
- Håndtere opgaver inden for personaleadministration
- Indhente referencer
- Ad hoc HR-administrative opgaver
Vi forventer at…
- Du er studerende, gerne indenfor HR eller lignende
- Du trives med administrative opgaver
- Du er struktureret, kan bevare overblikket og er stærk kommunikativt
- Du kan tage initiativ og arbejde selvstændigt, men samtidig indgå som en del af et team, hvor sparring og godt kollegaskab vægtes højt
- Du er flydende i skrift og tale både på dansk og engelsk (det er en fordel hvis du forstår svensk & norsk)
- Du har flair for IT og kan overskue mange forskelligartede systemer
Stillingen er på ca. 15 timer ugentligt, med mulighed for at arbejde mere i travle perioder. Vi tager selvfølgelig hensyn til eksamensperioder, og kan være fleksible med arbejdstider og dage.
Vi glæder os til at modtage dit CV og et par ord om dig.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Caisa Malmberg på mobil +45 81 77 88 14.
Opstart december/januar.
Om Lufthavnsvikar og rekrutteringsservice
Lufthavnsvikar yder professionelle vikar- og rekrutteringsløsninger til alle slags virksomheder i lufthavnsmiljøet. Med vores indgående specialviden på langt de fleste arbejdsområder i lufthavnen, kan vi samtidig levere en bred vifte af serviceydelser og bidrage til at finde de mest rentable løsninger på eventuelle drifts- og/eller personalemæssige udfordringer i en branche med store sæsonudsving.
$ads={1}